Om os

Hvem er vi?

Vi er en skønhedssalon beliggende på Amagerbrogade. Vi tilbyder en masse forskellige skønheds-behandlinger, og har ansat følgende behandlere: Vippeteknikere, kosmetolog, negle-teknikere, samt en sød receptionist som altid er klar med varm latte, en kop te eller noget iskold hyldeblomst. Alle vores behandlere er uddannet inden for deres fag, og har derfor den rette erfaring og ekspertise til at behandle og guide dig bedst muligt.
Vi bestræber os på at være de bedste, men samtidig går vi også højt op i at alle føler sig velkomne hos os, derfor kan du altid forvente et smil og en god service når du besøger vores salon – vi elsker glade kunder, og derfor har vi også på relativt kort tid skabt en forbløffende stam-kundekreds. Alt i alt – så elsker vi det vi laver! 🙂
I menuen finder du de forskellige behandlinger vi tilbyder, under ‘Behandlinger‘ kan du se hvad de forskellige ting koster, og under ‘booking‘ kan du booke tid til behandling.

Vi er beliggende på Amagerbrogade 203, der er gratis parkering i hele området, og det plejer at være til at finde plads.

Vi glæder os til at se dig, og byde dig velkommen.

Vores Ansatte

Kiva

Kosmetolog

Kiva er uddannet kosmetolog påNordsjællands Kosmetolog-skole. Hun er certificeret Nimue-behandler, og har netop færdiggjort kursus hos Murad også. Kiva er fuldstændig eminent når det gælder viden omkring hud, og alt hvad det indebærer at være kosmetolog. Hos Kiva kan du få forskellige ansigtsbehandlinger i Nimue eller Ling, voks af krop & ansigt, massage, ret/farve af bryn & vipper, samt Ellebana Lash lift.

Cecilie

Receptionist

Cecilie er salonens receptionist/flittige bi. Hun er altid klar med en skøn kaffe-latte, en lun kop te, kold hyldeblomst og råd og vejledning. Hun deltager løbende i kurser der involverer vores behandlinger og produkter, og er derfor kompetent til at guide og vejlede. Hun er sød, smilende og en yderst vigtig del i salonens hverdag.

Randi

Randi er uddannet vippetekniker hos Lash Bar, og er ikke kun perfektionistisk, men også fantastisk dygtig og servicemindet. Det er ikke tilfældigt at hun har så mange stamkunder, og er booket langt frem – hun kan sit fag til perfektion, og er bla. også nærmest ekspert på ret/farve af bryn & vipper da hun er uddannet kosmetiker også. Randi er hjertevarm, og man føler sig altid tryg og i gode, professionelle hænder hos hende.

Olivia

Negletekniker

Olivia er negletekniker på deltid i salonen. Hun er dygtig, effektiv og utrolig sød og rar. Hun har et fantastisk kreativt sind, og kan sit håndværk så man sidder måbende tilbage. Er man modig, booker man en ‘Freestyle’ behandling hos Olivia – vi lover man får noget for pengene. Olivia’s speciale er lange, slanke negle med masser nail-art.

Ea

Negletekniker & Vippetekniker

Ea er salonens negletekniker på fuldtid, med enkelte dage hvor hun også laver vipper. Hun er uddannet negletekniker hos CND og vippetekniker hos Lash Bar. Hun er en smilende, livsglad pige, som er ekstremt dygtig, og så elsker hun at lave smukke negle. Hos Ea er du sikret en skøn oplevelse og de smukkeste negle.